I overensstemmelse med EU's forbrugerbeskyttelsesregler er vi som TicketSwap forpligtet til at informere vores fans om nogle af procedurerne på vores platform. Herunder finder du svar på nogle af de spørgsmål, du måske har om køb af billetter 👇
Hvordan bestemmer TicketSwap rækkefølgen af de billetter, der er sat til salg?
Rækkefølgen på billetterne, der er sat til salg på begivenhedssiden, afgøres typisk som udgangspunkt af prisen. De billigste billetter vises øverst på siden, og derefter følger de øvrige billetter – fra de billigste til de dyreste.
Den eneste mulige undtagelse er, hvis vi har et samarbejde med arrangøren, hvor vi linker til den primære billetshop på begivenhedssiden. I dette tilfælde vil den primære billetshop vises allerøverst, uanset prisen.
Hvordan gælder EU's forbrugerbeskyttelsesregler ved køb på TicketSwap?
EU's forbrugerbeskyttelsesregler giver forbrugere mulighed for at tænke over og fortryde deres køb inden for en vis frist. Disse regler gælder dog kun for køb mellem virksomheder og deres kunder. Da TicketSwap er en platform, der formidler køb mellem enkeltpersoner, gælder disse regler ikke for billetter købt hos på vores platform.
Det samme gælder billetter købt direkte hos den primære arrangør. EU's forbrugerbeskyttelsesregler gælder ikke ved køb af billetter til begivenheder med et fastsat tidspunkt og sted. Det betyder, at fortrydelsesretten ikke gælder for billetter købt i den originale billetshop.
